Gizla var jordens nemmeste hund at have med at gøre. Hun elskede alle mennesker og børn, og det bedste hun vidste var, når hun kunne overtale en til at kæle med hende i mange timer, for hun havde svært ved at acceptere, at man godt kunne blive lidt træt i hænderne af at kæle for hende *gg*.
Gizla var vores lille Tutti-mus, hvorfor vi har opkaldt vores firma med salg af agilityredskaber og engang i fremtiden også guffer, hundeting samt foder efter hende - Tutti Pet Products.

Hver morgen, når man stod op, kom Gizla altid løbende med et tov eller et legedyr, for så skulle vi trække om kap. Hun var altid morgenglad og kunne virkelig vende ens humør, hvis man fik den forkerte fod ud af sengen :-)
Hun havde det mest bedårende hoved og øjne, som virkelig kiggede dybt ind i en.

Gizla og Michael løb agility på konkurrenceniveau, og nåede med til DcH's DM flere gange. Bedste placering de opnåede var en 7. plads :-)

Herunder kan der læses om den sidste dag, hvor hun var med os, og hvorfor hun desværre måtte sige farvel:
Vi mistede Gizla en skæbnesvanger søndag i juni. Vi var lige kommet hjem fra et agilitystævne, hvor vi havde løbet med Sara og Athena. Ugen forinden havde vi været en tur i Holland for at hente Divi hjem. Vi havde aftenen i forvejen grillet på stævnet og spillet frisbee, og Gizla var helt i vigør og hyggede sig gevaldigt med at overhale Sara og Athena og hugge frisbeen fra dem.
Da vi kom hjem søndag aften, fik alle hundene noget mad og vi allesammen fladede ud på sofaen bagefter. En time efter blev Gizla urolig og forsøgte at komme op i sofaen til os. Hun virkede helt afkræftet og ved et kig på hendes gummer, som var helt hvide og hendes øjne, som vendte det hvide ud - bestemte vi os for akut at køre til dyrlægen. Dyrlægen bor kun 5 min. fra os, og tog imod os med det samme.
Han mente ved første øjekast, at der var tale om en forgiftning, og derfor fik hun straks noget kredsløbsstimulerende, men både dyrlægen og Michael ringede til det vagthavende dyrehospital for at få dem til at hjælpe os.
Mens dyrlægen venter i telefonen, bliver Gizla klar i blikket for første gang siden ankomsten hos dyrlægen, og kigger ind i Michaels øjne. Derefter kigger hun ind i Karinas øjne, hvorefter hun sover ind i vores arme. Det var forfærdeligt at mærke hende forsvinde så hurtigt, og da vi stadig ikke vidste, hvad der havde gjort, at hun var blevet syg, så måtte vi hurtigt tørre vores øjne og køre med lynets hast hjem til vores 4 andre tøser, som jo også kunne være blevet forgiftet.
Vi havde set at Gizla havde brækket sig ude i haven, og vores hvalp på 8 uger, Divi, havde snust og måske smagt på det....? Så vi tjekkede alle hunde igennem hvert 5 min. i to timer, indtil dyrlægen ringede ved midnat, hvor han havde obduceret Gizla og fundet årsagen til hendes afgang.
Gizla havde en fordrejet milt, som var blevet utrolig stor pga. væskeansamling. Grunden hertil kendes ikke, da det er et yderst sjældent tilfælde, og flere dyrlæger har været interesseret i sagen, da det er meget sjældent. Milten havde dannet arvæv, hvilket gør, at dyrlægen mente at det kunne være sket helt op til et år forinden. Årsagen er vi stadig uvisse om, da der ikke ligger så mange fortilfælde, men det kan havde været i et spring, i leg eller i løb m.m., hvor hun har været aktiv, og kan sidestilles med en mavedrejning - bare uden øjeblikkelig sygdom.
Heldigvis var det ikke en forgiftning, men chokket over at miste Gizla på den måde sidder stadig i os den dag i dag, og vi savner hende ufatteligt meget. Heldigvis havde vi Divi, som var så ung og nysgerrig og ikke havde nået at binde sig for meget til Gizla til at holde os oppe.
Men vi vil aldrig glemme vores Tutti-mus, for hun var altid glad og en humørspreder!