November 2009:
Så gik turen til SBH juleudstilling på Sjælland, hvor vi udstillede Divi og Athena. Man kan næsten sige, at vi kom, vi så og vi sejrede * gg *. For Athena blev BIM og fik dermed nok point til at indtage førstepladsen som Årets Groenendael
Og Divi tog virkelig dommeren med storm, da hun blev BIR og BIS1 . Hun fik dermed også hendes 2. certifikat J Med de point hun skrabede sammen med en BIR placering samt BIS1, så indtog hun førstepladsen som Årets Tervueren 2009 – Jubiiiii
Så det var svært at køre hjem med armene over hovedet i ren glæde, men hvor var det skønt at tage ÅRETS GROENENDAEL 2009 og ÅRETS TERVUEREN 2009 med sig hjem til dyrehaven
Vi var til DKK udstilling i Herning, hvor Athena blev BIR og dermed også DKV'09 (Danmarks Vinder 2009) . Og med hendes BIR-placering blev hun også DKKV'09 (DKK Racevinder 2009) , så der blev lige tilføjet endnu to titler til hendes i forvejen efterhånden lange navn på stambogen.
Divi fik VG plac. 2 om lørdagen og Excellent plac. 2 2BTK res.CACIB om søndagen – så weekenden gik jo rigtig godt.
Vi har desuden besluttet os for, at Athena ikke skal have hvalpe i denne omgang, og hende og Michael satser derfor på agilitykarrieren næste år i stedet for.
September 2009:
DcH's DM 2009: Sara og Karina løb sig til en 5. plads ved DcH's DM i Vejen, og det er vi tilfredse og stolte af :-) Det er rimeligt stabilt to år i træk at være i top 5 ved DcH's DM :-)
Desværre blev Michael og Athena disket i første løb pga. en dum fejl - men sådan er det jo mange gange.
DKK Brøndby d. 20.: Athena blev bedste tæve samt BIR og...... dermed også Københavnsvinder 2009 :-) Så der var lige endnu en titel til hendes stamtavle - sådan!
Divi blev udstillet begge dage og fik Excellent og blev 2. bedste tæve begge dage. Det er virkelig flot. Dommeren sagde endda til Michael om søndagen, at det var kun pga. at hun er i fæld, at hun ikke kunne give hende certet, da den anden tæve var i fuld pels..... better luck next time!
Nye planer for Athenas forestående parring. Tjek " Hvalpeplaner ".
Vi var til FMBB's VM i Tjekkiet i maj, og faldt pladask for en lækker groenendaelhan. Så vi har valgt, at det er ham, der skal parre Athena her ved årsskiftet. Og hun er begyndt at fælde, så det går jo den rigtige vej :-)
Nye billeder af Divi i hendes galleri.
August 2009:
22.: Michael og Athena kom i finalen ved Frijsenborg Cup, og vandt!!! Så nu er de Frijsenborg Springmestre :-) Det går jo bare derudad for dem!
12.: Divi blev i sidste uge røntgenfotograferet for HD og AA - og resultatet blev...... HD: A/A og AA: 0/0 :-) :-) :-)
Juni 2009:
7.: Så blev Michael og Athena også udtaget til DcH's DM 2009 i september - så bare vogt Jer - de kommer til at sparke røv *gg*.
6.: SBH udstillingen i Odense gik jo næsten ud over alt forventning.... Aramis er blevet KLUBCHAMPION - stort tillykke til Rikke og Aramis, hvor er det flot :-)
Athena blev BIR og BIS1 - hun er så skøn :-)
Og Divi lagde sig jo ikke tilbage trods lidt manglende farve i pelsen (griner) - hun var den eneste i juniorklassen som fik Exc. og blev derfor bedst i klassen - SÅDAN min pige!
1.: Så har Athena og Michael fået deres første AG-certifikat :-) Stort tillykke til dem, og vi håber, at der kommer flere :-)
Sara og Karina kom i finalen ved Ribe's pinsestævne og fik en 5. plads! Godt gået af en hund, som var mere interesseret i bl.a. Majbritt's Coy end i agility den dag *gg*.
Maj 2009:
16.-17 .: Så er Sara og Karina udtaget til DcH's DM 2009 i september :-) Vi havde en rigtig god weekend, hvor vi fik 4 DM-udtagelser ud af 4 mulige! Så det var en weekend med godt med krudt i røven på Sara og godt samarbejde.
Michael og Athena var også rigtig dygtige i denne weekend, de mangler nu kun én udtagelse i spring. Men det flotteste resultat er dog, at de endelig efter at have sat fast i agility klasse 1 i 1½ år nu har fået den sidste pind og rykket op i klasse 2 *gg*. Af en eller anden grund har de godt kunnet rykke hurtigt op i klasse 2 i DKK og kun mangler én pind for at rykke op i klasse 3, samt har udtagelserne til DcH's DM i agilityklassen, men det var åbenbart blevet kult for dem at blive hængende i agility klasse 1 i DcH. Så der var mange, der jublede, da Michael og Athena endelig sneg sig ud af klasse 1 og hoppede ind i klasse 2. Tillykke med det :-)
FMBB VM'09: Både Sara og Karina samt Michael og Athena var udtaget som 2 ud af 8 ekvipager til at deltage ved Belgier VM (FMBB VM) 2009. Desværre gik nervøsiteten ind i løbene, fordi der blot stod VM foran - sikke noget hø *gg*, så vi kom desværre ikke i finalen. Michael og Athena havde et superflot spring løb den ene dag, men han glemte desværre, at Athena ikke er tunnelfikseret og skal helst guides helt ud til poser og tuneller, og det glemte han, så hun løb efter ham istedet for i posen :-( Men super flot og hurtigt løb, som sikkert ville have sendt dem i finalen!
Vi håber, at vi kvalificerer os en anden gang til at deltage, for det var helt sikkert en unik oplevelse :-)
April 2009:
25.-26.: Lørdag var vi på udstilling i SBH, hvor Divi fik hendes første certifikat i en alder af 13 mdr. :-) SUPER FLOT :-)
Søndagen tilbragte vi på DcH Næstveds agilitybane, hvor vejret også var fuldstændig med os og Michael og Athena fik en DM udtagelse i Agility :-)
Marts 2009:
Michael og Athena vandt finalen ved Vilhelmsborg Agilitycup 2009!!! Sikke en flot præstation - virkelig fortjent :-)
Januar 2009:
Desværre er Athena tilsyneladende gået tom, så der kommer ingen små sorte sataner i denne omgang. Vi har derfor planlagt at hun skal parres igen i starten af næste år, så der kommer forårshvalpe der :-)
2. nytårsdag faldt der så meget sne over natten, at vi blev temmelig overraskede over at der lå omkring 10 cm. sne. Divi var totalt himmelhenrygt og sprang direkte ud i sneen - hun er ét stort legebarn :-) De andre blev også glade, og selv den gamle pige, Hakki, skulle absolut lave sneengle!
Der er billeder af hundene i sneen under hver deres galleri og under blandede billeder - tag et kig :-)
December 2008:
Efter lang tid og mange problemer, har vi nu fået vores hjemmeside op at stå. Det er formentlig ikke den endelige udgave af hjemmesiden, men dog er der lidt at kigge på vedr. vores kennel m.m.
Athena er nu ved at være halvvejs i sin drægtighed, så vi venter spændt på at se, hvad det bliver til d. 13. januar.
De Fait Ami Bounty er blevet udnævnt til Årets Lydighedshund 2008 i SBH - stort tillykke til Pia og Bounty :-)
November 2008:
Athena er nu blevet parret med Girlenheims Dyzo - se mere om det forventede kuld under "Hvalpe".
Vi var i Herning til Nordisk Vinder udstilling i DKK, og Athena blev BIM og Nordisk Vinder 2008 :-) Dyzo, som hun skal parres med om et par dage, blev DKK Racevinder 2008 - så sidste års racevinder skal parres med dette års racevinder - hvilket jo er meget passende :-)
Athena er nu gået i løbetid og skal parres med Girlenheim Dyzo tirsdag d. 11. november 2008 - og så krydser vi fingre for, at der kommer små sorte sataner ud af det :-)
Athena og Divi blev udstillet på SBH's juleudstilling d. 1. november 2008. Det var Divi's debut i udstillingsringen, og det klarede hun til et 13-tal med pil op :-)
Divi fik SL Plac.1 og dermed bedste tervuerenhvalp, og BIS Hvalp til sidst :-)
Athena gik ind og sparkede lidt røv og fik Exc. Plac.1, BIR og BIS2!
Så vi kan ikke andet end være tilfredse, nu hvor hun skal parres med Dyzo, for hun er lige gået i løbetid.
August 2008:
Nu er de fremtidige hvalpeplaner lagt fast :-)
Athena skal forhåbentlig parres engang i oktober/november 2008 med Girlenheim Dyzo, så vi forventer hvalpe omkring årsskiftet! Se mere under "Hvalpeplaner".