Thiakie var vores dejlige hyggespreder, for hun var altid med på at slappe af på sofaen og dase dagen væk :-)
Trods hendes pæne alder af 13½ år, var hun frisk og rørig lige til det sidste, og herunder kan I se billeder af Hakki, hvor hun udfolder sig. Hun lavede både sneengle og trækkelege med os kort tid før vi måtte sige farvel til hende.
Mellem jul og nytår 2008 fik Hakki livmoderbetændelse, hvorfor vi tog til dyrlægen. "Suppen" i livmoderen var dog ikke særlig dominerende, og dyrlægen mente, at det ville kunne slås ned med antibiotika. Antibiotikaen virkede og Hakki blomstrede op i et par uger. Desværre var det en stakket frist, da betændelsen blussede op af ny format med meget udflåd og tydeligt ubehag for hende. Vi tog derfor beslutningen om at give hende fred.
Thiakie var en meget aktiv hund - selv til det sidste. Hun var altid med på de lange gåture og løb i haven med de andre hunde. Michael og Hakki nåede at deltage 3 gange til DcH's DM på trods af, at de først kom igang med agilitytræningen, da Hakki var 5½ år!
|